I livet formes vi af forbilleder. Vores forældre, sportsstjerner, forfattere og andre offentlige mennesker får ofte stor indflydelse på vores liv. På samme måde er det i vores åndelige liv. Der ligger en stor rigdom gemt til os, hvis vi spejler os i de livs- og troserfaringer, som kristne har gjort før os. Forbilleder er både til efterfølgelse og til “afskrækning”. De er til nuancering af vores eget liv og egen kirkesituation og til at knytte os til den historiske kirke.
Vi skal specielt arbejde med Rosenius, den enormt indflydelsesrige vækkelsesprædikant fra 1800-tallet. Hvad formede ham? Hvor fandt han fred, styrke og trøst? Hvad kan vi lære af ham personligt og åndeligt i dag?