MØD KFS: Morten Munch

Se i fuld størrelse

Hvad studerer du?

Jeg læser en kandidat i teologi ved Københavns Universitet.

Hvorfor har du valgt KFS København som dit fællesskab?

Jeg føler mig simpelthen bare hjemme. Hjemme i de temaer der tages op, hjemme ift. de mennesker som kommer og så synes jeg det er så skønt at der næsten hver gang er nye folk der kigger forbi.

Jeg ser en kæmpe værdi i vores fællesskab, der på en meget low-key måde prøver være nysgerrig på Jesus og det han har at sige ind i de konkrete problemstillinger, muligheder og valg vi som studerende skal forholde os til.

Hvad glæder du dig mest til i det kommende semester?

Uha. Den er svær. Dette semester er jo et festfyrværkeri af spændende aftener. Dog vil jeg fremhæve ”En aften om kirkens enhed”. Jesus siger selv i Johannesevangeliet, at vi som kristne skal være sammen i enhed så folk vil kunne anerkende Jesus og tro på ham. Virkeligheden er dog at vi kristne ikke altid er enige eller mødes i enhed. Jeg glæder mig til at tage fat i emnet og reflektere, med Birger og alle de andre til KFS, over hvordan vi følger efter Jesus på dette punkt. Og så skal den årlige ”Julegudstjeneste” ikke glemmes.

De to aftener vil jeg simpelthen ikke gå glip af.

Hvilke tanker har du gjort dig om forholdet mellem din faglighed og din tro?

Mit fag omhandler læren om Gud og derfor stilles mange spørgsmål og gives mange svar på netop det at tro. Derfor mediterer jeg ugentlig over, hvordan min tro påvirkes af mit studie. Modsat, så gør min tro noget ved min indgang til mit studie. Jeg beder for mine undervisere og studiekammerater. Jeg gør mit bedste ift. studiet fordi jeg er sat fri fra at koble min værdi på karakteren, men muntert og glad kan jeg i stedet hænge min værdi på Jesu forvisning om fællesskab med mig. Det er ret luksus.

MØD KFS: Amalie Skriver

 Hvad studerer du?

Jeg studerer musikvidenskab på Københavns Universitet og starter på 5. semester efter ferien.

Hvorfor har du valgt KFS København som dit fællesskab?

Jeg blev i efteråret 2013 introduceret til storKFS af en veninde og blev hængende, da jeg kunne mærke, at der var en behagelig atmosfære, og at fællesskabet med de andre kristne studerende var givende og rart at være en del af.
Det jeg godt kan lide ved KFS er, at man møder andre som også oplever, hvad det vil sige at være kristen på sit studie, og derudover er KFS et åbent fællesskab for alle - også for folk som måske er en smule nysgerrige efter hvad det der kristne noget går ud på. Jeg synes det er enormt vigtigt for kristne fællesskaber at være åbent for alle. Jeg føler, at der i KFS er plads til have delte meninger, plads til samtale og debat, og så er KFS særligt god til at have fokus på emner, som er oppe i tiden som fx ‘aktiv dødshjælp’, og hvordan man som kristen kan forholde sig til disse ting.
Og så er vi gode til at hygge os og lave lidt sjov med hinanden.

Hvad glæder du dig mest til i det kommende semester?

Jeg glæder mig til at være en del af et dejligt fællesskab hver uge og dele tro og liv. Mere konkret så glæder jeg mig til mandag d. 3. September, hvor emnet er “Elsker Gud også robotterne? - Om gudbilledlighed, sjæl og humanoide robotters tilnærmelse til det unikt menneskelige”.

Hvilke tanker har du gjort dig om forholdet mellem din faglighed og din tro?

Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan tjene Gud, der hvor jeg befinder mig i min hverdag - særligt på studiet blandt de mennesker, som han har sat mig sammen med. Jeg kan rigtig godt lide at inddrage min kristne tro i den musik jeg arbejder med på studiet. Jeg har lige skrevet en eksamensopgave om musikken i Hillsong Church, hvilket jeg syntes var rigtig spændende. Og de sidste to semestre har jeg ofte valgt at bruge kristne sange som materiale til kor og solosang. Jeg vil gerne udtrykke min tro på Jesus og det håb, som jeg har i ham gennem musik, og det er fantastisk at opleve, hvordan Gud er med i det og bruger det til at række ud til andre mennesker. At tjene Gud gennem musik er noget jeg føler, at Gud har lagt mig på hjerte at gøre.

KFS´ JULEGUDSTJENESTE 2017 - "Til kamp mod ensomheden"

En tiltrængt pause fra eksamenslæsningen

Tekst: Thilde Thuren (stud.med.), foto: Andreas Madvig Struer
Nørrebro, 14. december 2017

Mørket har for længst sænket sig over den gennemkolde hovedstad i denne årets mørkeste måned. Et paradoks til den altoverskyggende højtid, som fylder i december: Julen – Lysets fødsel på jord. Men står lyset ikke netop klarest for os, når det udspringer af mørkets dyb? Det gør det i hvert fald denne helt almindelige hverdagsaften i Kingos Kirke på Nørrebro, hvor KFS København holder julegudstjeneste for byens studerende.

Se i fuld størrelse

Es. 9.1: “Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.”

Den altid levende og af gadelamper oplyste Nørrebrogade myldrer i denne tid med travle folk på målrettet julegavefangst. En julehektisk stemning, der er svær ikke at blive grebet af, ligesom tankerne om eksamenslæsning synes at følge mig som min uundgåelige skygge. Har jeg egentlig tid til at bruge en torsdag aften i kirke frem for med næsen i bøgerne? De af os, der blev overbevist derom, søger væk fra hovedvejen ad de mørke, stille sidegader og ind i det varmt oplyste kirkerum.

I aften er det en helt traditionel julegudstjeneste, der står på programmet. Sådan en som langt de fleste af os kender den, om det så er fra tv, kedelige barndomsminder eller stærke juletraditioner med familien. Selv er jeg opvokset som ateist, og dette er min første jul som personligt kristen, men det betyder ikke, at julegudstjenesten er ny for mig. Faktisk er det noget af det eneste fra den kristne verden, jeg var bekendt med før. Den kristne verden kan synes meget langt fra og uforenelig med livet som ikke-kirkegænger, men de to verdener møder hinanden netop i denne tid, hvor juleaften for mange er årets eneste møde med kirken.

Som klokken nærmer sig slaget 19, fyldes bænkene langsomt op – bagfra og frem mod alteret.  Kirkerummet er ikke kun fyldt med de vante og trofaste KFS'ere, for nye ansigter titter også frem, nogle nysgerrigt og lidt usikkert. Jeg husker tydeligt, hvor fremmed det var for mig selv at befinde mig i kirkerummet de første mange gange. Hvad er lige normerne her? Hvornår er det, man skal rejse sig? Kan man godt rømme sig, uden at det giver genlyd i hele kirken? Denne aften er de interne referencer, forkortelser og henvisninger, der er forbeholdt Klub-K, lagt til side. Vi på kirkebænkene bliver nænsomt taget i hånden og ført ind i den liturgiske struktur med forklaringer og introduktioner til, hvad der skal ske, og hvad vi skal gøre. Tærsklen til kirken synes lavere end ellers.

Lad der blive lys!

Uanset tro har julen betydning for os alle, og vi har alle klare forventninger til, hvilken mad, der skal serveres, hvilke gaver, vi ønsker os, hvor store snedriverne skal være, og måske vigtigst for mange af os: Hvem vi skal være sammen med. For julen er hjerternes fest, og over hele landet samles familier en stille, fredelig stund, der bryder hverdagens travlhed. Det er i hvert fald det, vi ønsker os. Men måske qua alle forventningerne er julen også konflikternes tid, skuffelsernes tid, ensomhedens højtid.

For nogen er julen en kærkommen lejlighed til at være sammen med dem, vi elsker, for andre er det en smertefuld påmindelse om de relationer, vi ikke har. Hvor meget ensomhed gemmer der sig bag de smukke julesmil, som vi kvit og frit deler ud af på gaden – og i kirken? Hvor let er det ikke at blive væk i menneskevrimlen i Københavns fyldte gågader?

Se i fuld størrelse

Kristian Kappel, cand.theol. og studentersekretær ved KFS, udlægger i aften i sin prædiken for os, hvad juleevangeliet fortæller os om ensomhed.

For mange år siden på julenat lod Gud sin søn føde for at kunne være sammen med os. Jesus voksede op og satte et uudsletteligt aftryk på verden. På sin færden rundt i Israel stoppede han op og så de oversete: Den forhadte tolder, de spedalske, de prostituerede. De lidende, forladte og udstødte, som vi andre måske ikke får øje på eller bevidst kigger bort fra.

Med sin kærlighed blev han et forbillede for os i kampen mod ensomheden, og vi må hver dag forsøge at gå i hans fodspor. Men ikke nok med det, så har han vist os, hvor højt elskede vi er. Med ham er vi aldrig alene. Dét minder julen os om – år efter år.

Se i fuld størrelse

Til til at få sagt glædelig jul over en kop kaffe efter gudstjenesten.

Foran alteret i kirken ligger store spejle på gulvet. Fyrfadslys fordelt ud på kirkebænkene samles op og én efter én vandrer vi hver især op ad kirkegangen for at tænde et lys og stille det på spejlet. I december tænder vi mange lys: Juletræslys, adventslys, gadelys… De lys, der nu ligger på spejlet, skinner klarere end de fleste, for hvert af dem er blevet tændt af et menneske med noget på hjerte. Hvert af dem har betydning for den, der tændte lyset, og for den, det er tændt for. Jeg ved ikke, hvem de andre lys skinner for, men jeg ved, at vi her er fælles om ønsket om at lade lyset bryde mørket.

Bagefter er der masser af hyggelig snak og god diskussion rundt om borde, der er velforsynede med brunkager og klementiner. Mange gensyn og nye bekendtskaber. "Glædelig jul og held og lykke med eksaminerne", er nok de mest anvendte ord denne aften.

Vi forlader den stille stund og kirken, der for en kort tid har skærmet os fra de præstationer og forventninger, der ligger og venter på os ude i mørket på gadehjørnet. Men vi har tændt lys – for nogen og i hinanden. For uanset hvor uforgængeligt mørket virker, så kan julelyset altid bryde igennem.

”I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” Joh. 1,4-5

LÆS BIBELEN MED RADIO 24-7

Anbefaling af "Jeppesens Bibelskole"
Jeg vil gerne komme med en anbefaling af radioprogrammet "Jeppesens Bibelskole" på Radio 24-7. Bag programmet står radiovært Michael Jeppesen og filosof Rasmus Ugilt.

Deres mål: At læse hele bibelen kronologisk over de næste 4 år - 5 dage om ugen.

Jeg har fulgt med de første ca. 4 uger, og det har været rigtig godt. Ikke fordi jeg er enig i alt hvad der siges og konkluderes, men fordi det rummer masser af gode indsigter og spørgsmål. Og så har det fået mig til at tænke, undersøge og selv gå i krig med teksten.

Eksempelvis har jeg flere gange tænkt ”står der virkelig det”.. Og til min overraskelse opdaget at – det gør der..

Begynd med introduktionen (afsnit 11)    
Hvis man vil i gang kan det anbefales at begynde med introduktionen i afsnit 11, hvor hermeneutikken (tilgangen til teksten) præsenteres.

Her får man en god forståelse for den, både problematiske og befriende, ”indefra” tilgang som Jeppesen og Ugilt lægger til teksten, ligesom man får et hint om værternes eget trosmæssige ståsted.

Podcasts han findes her:
(og selvfølgelig på din tlf. under podcasts)
http://www.radio24syv.dk/programmer/jeppesens-bibelskole/

Bibelskole på Facebook
Udover podcasts kan programmet følges (og diskutteres) på Facebook, og der kan stilles spørgsmål, programmerne kan kommenteres osv.

1andenvinkel.dk
Hvis man ønsker sig en mere teologisk og systematisk tilgang til teksterne – eller bare en anden vinkel end Jeppesens og Ugilts – er det oplagt samtidig at abonnere på indlæg fra bloggen: www.1andenvinkel.com

Her har en flok teologistuderende slået sig sammen om, på skift, at kommentere ”dagens tekst”.

Alt i alt - en virkelig fin måde at komme igennem sin bibel, og samtidig være sikker på at blive udfordret.

Hermed anbefalet!

Kristian Kappel
KFS ansat i Østdanmark