V. Hans-Christian Vindum Pettersen, cand. theol. og KFS sekretær
Findes der en kristen etik og i så fald hvad er grundlaget og hovedtrækkene for den? Både den reformatoriske hovedskikkelse, Martin Luther (1483-1546) og den tyske teolog og modstandsmand, Dietrich Bonhoeffer (1906-1945) mente at den kristne etik findes og skrev om den. I aften kigger vi nærmere på: Hvad mente de grundlaget for den kristne etik bestod i og hvad er dens hovedtræk? Vi vil se på nogle eksempler fra deres litteratur og vi vil sammendrage det, samt diskutere hvad det betyder for kirken i vesten i dag, at vi har en kristen etik. (oplæg ud fra speciale om samme enme..)
BONUS-NØRDE-INFO (kun på dansk)
Aftenen vil bestå i en præsentation af mit specialeprojekt om Luther og Bonhoeffer og den kristne etik. Vi vil diskutere om det har nogen relevans for os i dag i Danmark og hvilken forskel det bør have.
Mit specialeprojekt er foranlediget af nyere tids massive udtrædelse af de nationale kirker i Europa, hvilket ifølge nogle er et krisesymptom i de vestlige kirker (Mortensen 2009, 15). Nyere tids opløsningstendens synes også at kunne spores i Danmark, hvor en demografisk undersøgelse fra 2014 øjensynligt bekræfter, at folkekirken er udfordret af samfundets pluralisering, den religiøse mangfoldighed og konkurrencen mellem livsanskuelserne:
“Den danske folkekirke er langsomt ved at miste fodfæste i den danske befolkning. Medlemsprocenten er støt dalende i hele landet; dåbsprocenten falder og antallet af udmeldelser stiger. (…). Dette har delvist en naturlig årsag i form af en større andel indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk og dermed uden tilhørsforhold til den danske folkekirke. Der ud over skyldes faldet i folkekirkemedlemskabet også faldet i antallet af børn, som døbes samt et stigende antal udmeldelser. De fleste udmeldelser sker i København Stift, Helsingør Stift, Roskilde Stift og Århus Stift.” (Fusager 2014, 18-19).
På grund af kirkens udfordringer har flere vestlige teologer, blandt andre britiske Leslie Newbigin, amerikanske Michael Goheen og Stuart Murray, samt danske Viggo Mortensen og Jeppe Bach Nikolajsen, advokeret for, at kirkerne i vesten må forandre sig for at blive relevante, forståelige og tidssvarende. Ifølge disse teologer er overgangen fra en kristen enhedskultur til et sekulært og pluralistisk samfund en af årsagerne til nationalkirkernes nedgang i vesten, idet kirkens selvforståelse som samfundsinstitution ikke er samsvarende med det pluralistiske samfunds krav og behov. Dette kan eksempelvis forklare, hvorfor folkekirketilknytningen er særligt faldende i storbyerne, hvor samfundsudviklingen går hurtigst. Førnævnte teologer har også påpeget, at en genopdagelse af kirkens distinkte identitet i forhold til andre religioner og livsanskuelser har et revitaliserende potentiale (Newbigin 1989, 1, 25; Goheen 2000, 1-5; Murray 2004, 19; Mortensen 2009, 14, 16; Bach Nikolajsen 2010, 9). Disse teologer har fokuseret på kirkens missiologiske identitet, hvor jeg mener, at etikken også bør inddrages i forhold til kirkens selvforståelse og som kirkekendetegn i det pluralistiske samfund.
I en luthersk og nordeuropæisk kontekst synes det relevant at undersøge Martin Luthers og Dietrich Bonhoeffers forståelser af den kristelige etik, og vurdere relevansen i forhold til kirkens situation i det pluralistiske samfund. Luther er valgt på grund af sin teologi- og kulturhistoriske betydning inden for vestlig protestantisme. Bonhoeffer regnes for en af 1900-tallets mest fremtrædende lutherske teologer.
Der er dog udfordringer ved en undersøgelse af den kristelige etik, idet spørgsmålet om hvorvidt den eksisterer, har domineret etikforskningen inden for dansk teologi i det 20. århundrede, samt at den mest prominente danske etiker, K.E. Løgstrup, afviste dette (Andersen 1991, 183). Flere teologer fra Løgstrups tid til i dag har dog argumenteret imod Løgstrup på dette punkt, heriblandt N.H. Søe, Aksel Valen-Sendskad, Svend Andersen og Ulrik Becker Nissen (Søe 1967, 11-12; Valen-Sendstad 1984, 110-117; Andersen 1991, 185; Nissen 2011b).