Tilbage til Alle begivenheder

Perspektiv frokostoplæg: Er der frelse for klimasyndere?

***GRATIS SANDWICH EFTER OPLÆGGET***

Er klimakrisen udtryk for synd? Er skabertro en del af problemet eller en del af løsningen? Har håbet om frelse noget (godt) at sige her, og er der frelse for klimasyndere?

Kom til frokostoplæg på Teologi (KUA) og hør Peter Søes' tanker om dette højaktuelle emne. Oplægget varer ca. 20 minutter med efterfølgende tid til spørgsmål og diskussion.

Oplægsholder: Peter Søes, adjunkt/førsteamanuensis, cand.theol., ph.d. på Menighedsfakultetet

Lokale: TBA

//
Hvad er Perspektiv?
Perspektiv er en studenterdrevet semesterforedragsrække, der skaber rum for dialog og stillingtagen til livets store spørgsmål og den kristne tro. Det gør vi igennem (frokost)oplæg på de københavnske universiteter og aftenmøder centralt i København.

Hvad vil Perspektiv?
Perspektiv ønsker at dele kristne personers perspektiver på livets store spørgsmål for derved at invitere Københavns studerende til gensidig dialog om tro og eksistens. Vores formål er at vække forundring, nysgerrighed og glæde. Alle er velkomne uanset perspektiv eller overbevisning.

Hvem er vi?
Perspektiv er lavet af en lille gruppe studerende fra Københavns studiesteder. Vi bliver støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Kristeligt Forbund for Studerende, Crossroads og lokale kirker i København.

Senere begivenhed: 10. oktober
STOR KFS // Gud i den antroprocæne tidsalder